Artikel “sakset” fra Metal Søfarts WebSite

 

Antallet af arbejdsulykker til søs skal bringes ned..

- Der er behov for en egentlig sikkerhedskultur, og den har redere og skibsledelser et hovedansvar for at skabe, blev det påpeget fra flere sider på temadagen om arbejdsulykker i handelsflåden

Antallet af alvorlige arbejdsulykker i dansk skibsfart skal bringes ned. Det er organisationerne, rederne og alle andre med interesser i søfarten enige om. Men hvordan man skal gå frem og i et hvilket tempo, er man knap så enige om. Det viste indlæg og debat på Søfartens Arbejdsmiljøråds temadag om arbejdsulykker i den danske handelsflåde.
Temadagen var startskuddet på en kampagne mod alvorlige ulykker med det ambitiøse mål at nedbringe antallet til nul, men på baggrund af dagens indlæg og debat konstaterede sekretariatschef Morten Vinter, Søfartens Arbejdsmiljøråd, at ambitionen må sænkes til "færre ulykker til søs«.
Han konstaterede dog også, at der i erhvervet er vilje til at yde en indsats mod færre ulykker.
Fra flere sider blev behovet for en »sikkerhedskultur« efterlyst. En kultur som rederiledelser og skibsledelser må påtage sig ansvaret for at skabe, blev det påpeget – underforstået at denne kultur ikke er skabt alle steder.
Heroverfor stod synspunktet fra Danmarks Rederiforening, hvis direktør Peter Bjerregaard opfordrede til »at slå koldt vand i blodet«, fordi der allerede er taget en lang række initiativer mod forebyggelse af ulykker. De skal have lov til at virke, før der tages nye initiativer. Konkret pegede han på, at ISM-koden end ikke er indført for alle skibstyper endnu.
– Siden 1999 er der sat en mere systematisk registrering af ulykkerne i gang. Min opfordring er, at vi skal analysere disse registreringer tæt og sætte ind med holdningsbearbejdninger. Om nødvendigt vil rederiforeningen støtte et projekt, og lad os så mødes igen om et år og se, hvor langt vi er nået, opfordrede Peter Bjerregaard.

- "Kultur bedre end regler"
Hans indlæg kunne samtidig opfattes som en kommentar til en handlingsplan for de næste fem år, som direktør i Søfartsstyrelsen, Jørgen Hammer Hansen, og vicedirektør samme sted, Hans Christensen, præsenterede.
Handlingsplanen er netop sendt til udtalelse i Skibstilsynsrådet.
Målet med handlingsplanen er at reducere overdødeligheden i søfart og fiskeri til et niveau for sammenlignelige erhvervsgrupper på land.
– Handlingsplanen er en invitation til erhvervet. Der er intet, som fremmer sikkerhed og arbejdsmiljø om bord, som når redere, besætning, leverandører og værfter er besjælet af en sikkerhedskultur og til stadighed er opmærksomme på, hvordan opgaverne udføres sikrest muligt. Det kan ingen regeldannelse hamle op med, sagde Jørgen Hammer Hansen.
– Det er vigtigt, at besætningerne får bedre muligheder for at tage hånd om egne forhold. Besætningerne skal inddrages i arbejdet, og det skal rederiadministrationen også, tilføjede han og pegede på værktøj som uddannelse og personalepolitik, som et par af de redskaber, der kan anvendes.
Jørgen Hammer Hansen forudser, at der til søs bliver indført samme praksis som er på vej i land. Nemlig certificering af de gode – i arbejdsmiljømæssig forstand – virksomheder, samt gebyrbelagte tilsyn af særlig belastede brancher/rederier/ skibe.
Sekretariatschef Henrik Amdi Madsen, Maskinmestrenes Forening, afleverede et meget kritisk men også konstruktivt indlæg.

- "Dårligt udviklet sikkerhedskultur"
Læge Henrik L. Hansen har set nærmere på ulykker blandt udlændinge på danske skibe, og hans konklusion er, at risikoen for ulykker blandt forskellige stillingskategorier om bord svarer nogenlunde til danskernes.
En gennemgang af fem års arbejdsulykker blandt udlændinge peger bl.a. på, at mangel på sikker arbejds - tilrettelæggelse og ledelse udgør et væsentligt problem. Ligeledes er manglende uddannelse og erfaring samt manglende brug af personlige værnemidler og sikkerhedsudstyr årsag til ulykker.
– Et fællestræk ved ulykkerne kan være en dårligt udviklet sikkerhedskultur. Forudsætningen for at indarbejde en sikkerhedskultur med fælles værdier, antagelser og handlemåder i forhold til sikkerhed er, at rederierne råder over en stabil gruppe udlændinge over en længere årrække. Statistikken viser, det ikke er tilfældet. Næsten hver 3. udlænding i et DIS-skib er forhyret på et dansk skib for første gang, og langt under halvdelen af de udenlandske søfarende har en mere permanent tilknytning til dansk søfart.

- "Skjulte omkostninger"
Statsautoriseret revisor Birgitte Mogensen, PriceWaterhouseCoopers, fortalte om en økonomisk model til beregning af omkostningerne ved arbejdsulykker.
– Omkostninger som betaling af ekstra havnepenge, dagbøder ved forsinkelse, højere forsikringspræmier, nyt udstyr, sygedagpenge, løn til afløsere og ekstra rejseomkostninger registreres jo ikke som omkostninger ved en ulykke. Derved forbliver ulykkesomkostningerne skjulte.
– Heller ikke de afledte omkostninger som f.eks. problemer med at få nye medarbejdere, dårlig omtale og omdømme, tab af kompetence og viden, kundeutilfredshed og utrygge medarbejdere gøres op.
– Ved at synliggøre disse omkostninger får man en fornemmelse af, hvad ulykker koster – og hvad der er til rådighed for forebyggende arbejde, påpegede hun.

- "Lærer af fejlene"
Kaptajn Eigil Gøbel, A.P. Møller, illustrerede med tal og grafer, at en målrettet indsats betaler sig i form af færre ulykker.
– Vi registrerer ned til de mindste detaljer. Fra en splint i fingeren til et dødsfald. Det gør vi for at lære af fejlene. Ser vi et mønster, skal det brydes. Vi sender safety instructors ud på skibene og taler med søfolkene. Det har vi gode erfaringer med. Vi skal finde de områder, hvor det går galt og rette det.

- "De farlige øvelser"
I den efterfølgende debat var der fokus på de mange ulykker, der sker i forbindelse med redningsøvelser. Problemet blev påpeget fra flere sider. Især tidspresset blev fremhævet.
Vicedirektør Hans Christensen, Søfartsstyrelsen, medgav, at der er sket alvorlige ulykker, men han havde ikke kendskab til en eneste ulykke, hvor tidspres var årsagen til ulykken.
– Jeg afviser ikke, at tidspresset kan stresse og medføre usikkerhed, men problemet er, at man kun skal ligge kort tid i vandet, før man ikke er i stand til at hjælpe med at redde sig selv.

- "Ingen sikkerhedskultur hvis man er bange"
1. styrmand Anette Rasmussen, DFDS : – Problemet er, at medarbejderne overhøres og overses, når vi kommer med forslag. Der gennemføres besparelser, og arbejdspresset vokser. Spørgsmålet er, om vi bruger tid på sikkerhedsudstyret! Hvad skal vi med statistikker og analyser, når det, vi har brug for, er flere medarbejdere.
Forskningsassistent Fabienne Knudsen, Forskningsenheden for Maritim Medicin: – Når der er medarbejdere, som er nervøse for at sige fra og er angste for at blive fyret, er det en melding, der skal tages alvorligt. Man kan ikke opnå en sikkerhedskultur, hvis man er bange for at sige fra. Det er den første opgave, I skal tage jer af.

Tilbage til Start