Artiklen er "rippet" fra Dansk Navigatørforening's nye website
Sejl
under fremmed flag – Hvordan med skatten ?
04/10/2002
af Fritz
Ganzhorn
Et
stigende antal danske officerer søger af forskellige årsager ud under
fremmedflag.
Fælles for alle er, at de må finde ud af hvordan deres indkomst beskattes. Det
er ikke altid let, og vi skal her forsøge at give et overblik i hovedtræk.
Særligt
de sidste år har flere medlemmer henvendt sig til foreningen med spørgsmål om
skat og fremmed flag, ligesom nogle af de som tog ud for et par år siden har
henvendt sig til foreningen fordi deres kommune og den lokale skatteforvaltning
slår sig i tøjret.
Med baggrund i den stigende interesse for fremmedflag, de spørgsmål vi bliver
stillet og de erfaringer vi har høstet på det seneste gennem sagsbehandlingen,
skal vi forsøge i et forståeligt sprog at redegøre nærmere for beskatningen
af indkomst optjent udenlandske skibe.
Skattepligt
til Danmark
”Problemerne” starter lidt populært sagt med, at man bliver boende sammen
med familien i Danmark. Det er helt naturligt, men bevirker at man ifølge
Kildeskatteloven er skattepligtig til Danmark,. og skal betale skat til Danmark,
medmindre dansk lov eller en af Danmark med den pågældende flagstat indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomst siger noget andet.
Kan man så ikke bare flytte ud af landet ? Jo, men så skal man flytte rigtigt.
Man skal sælge sit hus, sige sin lejlighed op og tage hele familien med. Det går
ikke at man blot selv tager en adresse i udlandet og så kommer på ferie i
Danmark i hjemmeperioderne, idet man også bliver skattepligtig hvis man tager
ophold i Danmark.
Skattemyndighederne og domstolene opererer med et begreb de kalder –
”centret for livsinteressen” når de afgør om der er tale om en
proformaflytning for at undgå skat. Her indgår fx familieforhold i Danmark, længde
og hyppigheden af ophold i Danmark, besiddelsen af fast ejendom (herunder
sommerhuse bygget og indrettet til helårsbeboelse) osv.
Ligningslovens
§ 33 A – 6 måneders reglen
Man behøver imidlertid ikke at flytte fra landet for at blive skattefri. Man
skal blot være ude at sejle i tilstrækkelig lang tid.
Ligningslovens §33 A, stk. 1 giver såkaldt lempelse (nedslag) for skatten på
den lønindkomst man har haft under ophold udenfor riget (udenfor
territorialfarvandet når det gælder skibe) såfremt opholdet udenfor landets
grænser har en varighed af mindst 6 måneder – og man regner i hele måneder.
Særligt om søfolk siger cirkulæret til Ligningsloven, at på grund af de særlige
arbejdsvilkår til søs kan søfolk og fiskere kun anses for at have ophold uden
for riget, såfremt de uden nogen form for afbrydelse befinder sig uden for
riget i mindst 6 måneder. Når de kommer til landet må opholdet i udlandet
anses for afbrudt.
Man har dog i reglerne også taget højde for rederiansættelse i udlandet idet
man giver mulighed for afholdelse af ferie ( men også kurser, sygdom osv.) i
landet i indtil 42 dage, uden at opholdet i udlandet skattemæssigt anses for
afbrudt, såfremt der er tale om længerevarende forhyringer på et eller flere
danske eller udenlandske skibe, der har base i udlandet og som ikke anløber
dansk havn eller sejler i dansk territorialfarvand.
Opholdets varighed skal kunne dokumenteres ved fx hyre- eller ansættelseskontrakt.
§
33 A og en 1:1-ordning ?
Den tilladte ferie på 42 dage i en 6 måneders periode lyder ikke umiddelbart
af meget. Ikke desto mindre er det muligt at skrue ”slags” 1:1 ordning
sammen under fremmed flag til ”lempelig” beskatning. Men det vil aldrig
blive en ordning som mange kender fra DIS og det vil blive med noget længere
udeperioder end man er vant til i dag.
Af cirkulæret til Ligningsloven fremgår, at såfremt det samlede ophold
udenfor riget er mere end 6 måneder forlænges den tilladte ferieperiode
tilsvarende i forholdet mellem 6 måneder og 42 dage – eller med andre ord en
uge hjemme pr. måneds samlet ophold udenfor riget (inkl. ferieperioderne).
Det ville derfor være muligt fx at sejle ca. 4 måneder ude, 2 måneder hjemme
og 4 måneder ude. Det giver i alt 10 måneders ophold udenfor riget med ret til
70 dage hjemme ind imellem. Disse 10 måneders løn vil være skattefrie. Og man
kunne så gå hjemme i 6 måneder for at få det til at ligne en 1:1-ordning ( 8
måneder ude og 8 måneder hjemme). De sidste 6 måneder ville man så være
skattepligtig af eventuel lønindkomst. Når man så har gået og slappet af kan
man starte en ny 10 måneders skattefri periode (4+2+4 måneder) osv.
Men en dom fra Vestre Landsret i januar måned 2001 satte imidlertid en foreløbig
kæp i hjulet, ved i en sag om udstationering til landjob i udlandet i mere end
3 år, at fortolke § 33 A således, at man først skal opfylde kravet om 6 måneder
ude kun afbrudt af 42 dage i Danmark, førend man kan forlænge de første
hjemmeperioder til mere end 42 dage fordi ens samlede udenlandsophold er mere
end 6 måneder.
Dommen som Dansk Navigatørforening ikke er enig i, men heller ikke har haft
lejlighed til at prøve med en medlemssag, bevirker at man må sammensætte
overnævnte 10 måneders periode anderledes. For at opfylde Vestre Landsrets må
man regne i dage, og vil skulle sejle noget der ligner følgende : 141 dage ude,
42 dage hjemme, 93 dage ude og 28 dage hjemme. Så har man været ude i alt 10 måneder
(304 dage) afbrudt af 70 dage i en skattefri periode og kan forlænge med en
skattepligtig hjemmeperiode på 6 måneder.
Det er ikke nemt at holde
rede på..
Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Under fremmedflag kan man også skattemæssigt støde ind i begrebet
dobbeltbeskatnings -overenskomster. Disse overenskomster/aftaler som Danmark har
indgået med andre lande skal primært sikre mod at man betaler skat til to
lande af den samme indkomst.
Vi skal ikke nærmere komme ind på de mange aftaler Danmark har indgået
internationalt. Nogle læsere vil erindre artikler i NAVIGATØR 2000 og 2001
omkring de særlige forhold under den fællesnordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst og de problemer ændringer heraf medførte for
danskere i NIS-registeret og for danskere med hyre på DIS-skibe men bosiddende
i andre nordiske lande. (se også i denne udgave artiklen ”Tag hyre i NIS –
hvordan med skatten ?”
De fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster har særlige afsnit om hvilket land
der har beskatningsretten til lønindkomst optjent til søs. Er det flagstaten
eller er det landet hvor den søfarende har sin bopæl ? Er du i tvivl kan du
kontakte dit lokale skattevæsen eller Dansk Navigatørforening.
Man kan også risikere at blive omfattet af såvel Ligningslovens § 33 A som en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. I de tilfælde er der som udgangspunkt
valgfrihed for borgeren til, at vælge enten det ene eller det andet. De nærmere
regler er for komplicerede at forklare her, andet end at valget kan have
betydning for overførsel af eventuelle skattemæssige underskud, herunder overførsel
af sådanne til ægtefælle.
Det er imidlertid værd at nævne
reglerne i Ligningslovens § 33 A, stk. 3
Hvis man sejler under fremmed flag i et skib ejet, befragtet eller disponeret af
et dansk rederi, vil Danmark ofte i dobbeltbeskatningsaftaler med flagstaten
have beskatningsretten til ombordværende danskeres lønindkomst. Når det er
tilfældet siger § 33 A, stk. 3, at danske søfarende, som i øvrigt opflyder
§ 33 A, stk. 1, kun vil kunne få halv lempelse (nedslag) for skatten, når
skibet er i en havn eller territorialfarvandet tilhørende en fremmed stat
(andre end flagstaten) med hvilken Danmark har en (anden)
dobbeltbeskatningsoverenskomst, mens man vil opnå fuld lempelse i
internationalt farvand.
Man skal derfor når man tager ud under fremmed flag tage "helt ud".
Det vil sige ingen dansk indblanding i skibet.
Andre
forhold
Afslutningsvis skal nævnes andre forhold som kan have betydning for
overvejelserne om fremmed flag.
Man skal betale skat af anden indkomst, ligesom man fortsat vil skulle betale
ejendomsværdibeskatning.
Man skal være opmærksom på at man ikke umiddelbart er dagpengeberettiget, da
man ikke længere har dansk arbejdsgiver. Kravet til dagpenge er at man skal
have en dansk arbejdsgiver i de sidste 26 uger. Et krav som også retten til
efterløn. Det er derfor en god ide, at kontakte sin A-kasse (FTF-A)og få
forklaret reglerne om dagpenge inden man drager ud under fremmed flag.
Ofte er der ikke tilknyttet pensionsordninger til hyrer under fremmedflag. Man
skal derfor etablere og betale ind på egen pensionsordning. Det kan overvejes
at få en såkaldt §53A-ordning, hvilket vil sige en pensionsordning uden
fradragsret, hvor man betaler skat af rentetilvæksten, men til gengæld også
til sin tid ikke skal betale skat af pensionsudbetalingerne. Det er derfor også
en god ide, at kontakte sit pensionsselskab (PFA Pension) inden man drager ud
under fremmed flag.
Tilbage til Start