Mv. Yemaya of Belize. V3MU2

Ejerne var Alca Shipping, Georgetown, Cayman Island.

Operatørene: Morton & Company, Miami, Florida. U.S.A.

Bygget på Finnboda Varf, Stockholm 1967 som Ms Alca.

93,70 meter lang og 14.50 meter bred .. HVM var en 2800 HK MaK, (der bare kørte som en drøm)

Yemaya var bygget som en åben / lukket Shelterdækker (Dual Tonnage) og målte hhv 1599 BRT og 2710 BT. Dødvægten var 4.140 tons til en max. middeldybgang på 6.65 meter og servicefarten lastet var 12 knob på 8.5 ton MGO. En fart som den gamle pige stadig ikke havde noget problem med at holde..

Farten var udelukkende på vestkysten af Sydamerika, mellem Costa Rica, Panama, Colombia, Equador, Peru og Chile og lasterne var Ammonium Nitrate, sukker og forskellige typer af foderstoffer og alt blev både lastet og losset i sække.

Skipperen jeg afløste, var en af mine gamle makkere fra "Hancock dagene" i starten af firserne, nemlig Gunnar V Jensen fra Overlund ved Viborg, nu "gift" og bosat i Chincina, Colombia.

Besætningen var udelukkende lokale fyre fra området, og bestod ud over skipperen af 15 mand, 7 på dækket, 2 i kabyssen, 5 i maskinen samt skipper og styrmand.

Yemaya var, som I kan se på "dåbsattesten", en ældre dame, men relativt godt velholdt og fuldt funktionsdygtig, med hydrauliske vejrdæksluger,elektriske spil og kraner, og der er ingen tvivl om, at den som nybygning i 1967, var ret avanceret for sin tid.

Farten på vestkysten af Sydamerika er ret behagelig, fint vejr hele tiden, men der kunne dog være lidt problemer med tyveknægte i Buenaventura, Colombia og enkelte havne i Peru, men disse steder, fik vi agenterne til at forsyne os med to uniformerede og bevæbnede vagter (relativt billigt) og fik ingen problemer nogen af stederne.

Det er tilsyneladende vanskeligt at skaffe ordentlig betalte laster i området, så hvad der vidre sker med skibet er svært at sige. Ejeren snakkede noget om at få den forsejlet ud til østen med salg for øje.

(Det sidste jeg har hørt om Yemaya er, at den i foråret 2000blev solgt til Indien. Min kollega Ernst "Trøjborg" Christiansen, sejlede den derud til aflevering)

End of Story.

Tilbage til siden med mine skibe