Artiklen er "rippet" fra Dansk Navigatørforening's website

 

Ansvarlige skibsførere stopper skibet! 


-"Det er skibsførerens pligt at overholde loven og ikke bøje reglerne. Hvis du ikke stopper skibet, når grænsen for hviletidsbestemmelserne er nået - passer du ikke dit arbejde". 
Så klar er meldingen fra Jørn Yde Madsen, bestyrelsesmedlem i Søfartens Ledere og skibsfører i Nordana Shipping: -Jeg savner en attitude blandt skibsførere om at: "Nu har vi simpelthen overtrådt grænsen for, hvad der er muligt. Hvis jeg siger ja - overtræder jeg hviletidsreglerne. Så nu kan vi ikke sejle videre".

Hvis ulykken er ude..:
Går det godt - hjælper vi jo rederne. Men hvis vi laver en ulykke, er der ikke nogen, der kan forstå, hvorfor vi sejlede. Og det er klart, at når de fleste altid "kan sejle" - ligger der et pres fra rederne: "Hvorfor kan dine kolleger, når du ikke kan?" understreger Jørn Yde Madsen. 

Jørn Yde Madsen har selv som skibsfører to gange stoppet et skib, fordi han bedømte, at både han selv og besætningen var for udmattede til, at det ville være forsvarligt at sejle videre. ­ Lagt skibet ud på reden, og lagt sig selv og besætningen til at sove i de timer, der skulle til, før det var forsvarligt at fortsætte sejladsen. 
Første gang var det med et Ro-Ro-skib i Mercandia. Skibet var sat ind som afløserfærge mellem Harwich og Hook Von Holland - uden at hverken skib eller besætning var gearet til det. 
-Da vi havde gjort 14 rejser over kanalen, var hele besætningen udmattet. Og da rederiet så ville have os til at sejle til Southampton for at laste, meddelte jeg dem, at det kunne vi ikke; at hviletidsbestemmelserne allerede var overskredet - og at vi lagde os ud på reden for at hvile ud. 
-Da rederiet svarede, at "det kunne jeg da ikke", bad jeg om at få det skriftligt - og så hørte jeg aldrig mere til det, fortæller Jørn Yde Madsen.

Nødvendigt at sige nej :
Senere skete det samme i et Eliteskib. 
-Det var en heavylift, og vi lå og sejlede indenskærs på USA’s østkyst. Befragterne havde skaffet lasten på, at besætningen selv skulle surre. Men det er en sikkerhedsbesætning jo altså ikke gearet til. 
-Så efter tre havne - med surringsarbejde, lastrengøring og anstrengende indenskærs sejlads imellem havnene, havde besætningen stort set ikke sovet i 48 timer - og vi kørte helt ude på tampen af hviletidsreglerne. 
-Da rederiet så meddelte mig, at vi omgående skulle sejle videre, da vi var færdige med at laste i Camden, sagde jeg igen: "nej - vi bliver nødt til at sove, før vi kan sejle videre". 
-Og det hørte jeg for resten heller aldrig noget for, understreger Jørn Yde Madsen: 
-Som skibsfører må man være sig sit ansvar bevidst. Og på et eller andet punkt må vi slå en streg i sandet - ellers ender det med en katastrofe, hvor rorgængeren er for træt til at forstå en ordre - eller hvor styrmanden begår en fejl, siger skibsfører Jørgen Yde Madsen.

 

Any Comments?