Her er en artikel jeg  har "sakset" fra det udmærkede skoleblad : MARNAV METROPOLITAN's   juni 2000 udgave.
Den er skrevet af den tidligere forstander på Marstal Navigationsskole, Knud Gravgaard Hansen, der nu desværre er død. Gravgård gav mig sin tilladelse til
at bringe den her. 
Bladet bliver for øvrigt udgivet af Marstal Navigatørforening, en forening, der så vidt jeg kan se, hovedsaglig består af elever på Marstal Navigationsskole. Desværre er oplaget kun i 700 eksemplarer, og jeg syntes faktisk, at der er flere der skal læse de kloge og vise ord. 

Artiklen giver blandt andet var på det evigt tilbagevendende spørgsmål : - Hvorfor det egentlig hedder  Sætteskipper?-

SÆTTESKIPPER?

Helt tilbage til 1700-årene har vi i Danmark haft betegnelsen sætteskipper, et ord, der som mange søfartsudtryk, har sin oprindelse i det hollandske. På den tid, og i mange år efter, var det almindeligt, at skipperen ejede, eller i det mindste havde en stor part i skibet. Blev skipperen syg i længere tid, eller købte han endnu et skib, blev det nødvendigt at finde en afløser, (sætte en anden skipper i sit sted), hvorved betegnelsen sætteskipper kom ind i sproget.

På den tid var skibene små og hovedsageligt beskæftiget i indenrigsfart, så det var ikke nogen stor uddannelse man krævede, og i ganske mange år var sætteskipperuddannelsen begrænset til skibe under 100 tons i indenrigsfart, hvilket nogenlunde svarer til rettighederne for kystskipperen i dag. Oprindelig var der ikke nogen sammenfald i uddannelsen til styrmand / skibsfører og til sætteskipper, men i firserne indførte man en treårig skibsføreruddannelse med fratrædelsesmuligheder som vagtofficer efter det første år. Vagtofficeren kunne efter blot 7 ugers ekstra uddannelse indstille sig til sætterskippereksamen, som ved samme lejlighed endnu engang fik ændret sit kompetenceområde, så en sætteskipper i dag kan sejle som 1. og 2. styrmand i alle skibe uanset størrelse, og som overstyrmand og skipper i alle skibe med tonnage under 3.000 BT, og det i farter overalt i verden.

Ved introduktionen af skibsofficersuddannelsen bortfaldt den gamle skibsføreruddannelse, og det er nu besluttet, at sætteskipperuddannelsen kan gennemføres på 18 måneder på en navigationsskole, og ønsker man det, kan man efter 12 måneders sejlads som styrmand søge optagelse på navigationsskolen igen og på yderligere 18 måneder gennemføre en senioruddannelse, så man har førerrettigheder til alle skibe.

Mange styrmænd og skibsførere har nok set lidt nedladende til sætteskipperen, dels fordi han havde en lidt kortere teoretisk uddannelse dels fordi der var begrænsning i skibsstørrelsen i næringsbrevet, men reelt er der ingen grund til det, idet netop sætteskipperne i langt højere grad end skibsførerne har måttet kunne deres metier, fordi den mindre skibsfart ikke i nær samme grad som de store rederier kan stille en landorganisation overalt i verden til rådighed for deres kaptajner.

I 1970-erne oplevede vi i Danmark en eksplosion i bygning af store coastere til handelsflåden. Desværre var der meget lidt seriøsitet i nybygningsprogrammet, som stort set alene var dikteret af skatteafskrivningsregler, de nok så omtalte trusseredere havde deres storhedstid. Ved lovgivning bragtes denne praksis til ophør, desværre med en så restriktiv lovgivning, at der næsten ikke er bygget nye coastere i Danmark siden. I dag må der højst værre 10 anpartshavere i et skib, og med byggepriser på 60 -70 mil.. kroner, er det svært at skaffe den nødvendige risikovillige kapital, som er en absolut nødvendighed for at få moderniseret coasterflåden. Det forventes dog snart nye initiativer som gerne skulle udmønte sig i nybygninger eller indkøb af nyere second hand tonnage.

De mange trusseredere bevirkede naturligvis, at en masse søfolk blev uddannet som sætteskippere i 70-erne, men de er nu ved at falde for aldersgrænsen eller de er ansat i land som havneassistenter eller lignende, så der er gode muligheder for unge søfolk, som indgår i uddannelsen.

Any Comments ?