"Mystiske skibe og sund fornuft på ferie"

 

Når skibe er sådan et mysterium for den gennemsnitlige mand eller kvinde på gaden, er det  ikke overraskende, at så meget er lavet af "mystiske skibe".

Siden den 11. september 2001 er fly blevet temmelig passé, og det er brugen af skibe til transport af masse-ødlæggelsesvåben og terroristudstyr som tiltrækker fantasien.

I hvert fald fokuseres opmærksomheden på handelsskibe og de der sejler på skibene så meget, at man kunne foranlediges til at tro det havde været store skibstransporter frem for rutefly, som fløj ind i World Trade Center og Pentagon.

Når det drejer sig om skibe kommer almindelig sund fornuft på afveje. Tag de tre mystiske "storlast skibe" som angiveligt skulle skjule Saddam´s dræbende våben.

Historien er med sikkerhed noget sludder, da enhver som ved noget om moderne sø-handel vil konkludere, at en sådan last ville være langt mere sårbar end at sikre det i et land på størrelse med Frankrig.

Men fordi skibe og deres forretning er så svært forståeligt for både journalister og deres fortærende publikum er det en fantastisk historie uanset, hvor langt ude den er. Man kan ekstrapolere rygterne af en sådan operation ind i den slags "plot" som kunne passe ideelt til den næste James Bond film.

Tilsvarende bliver flåden af skibe, som hævdes ejet af den frygtede al-Qa´eda terrorist organisation, omhyggeligt fulgt verden rundt af sikkerhedsstyrkerne - hvilken korrekthed kan man fæstne til denne historie?

Endnu engang - er det skibene som er hovedpersonerne og det virker alt sammen meget åbenbart, når man nu ved at den berygtede uklarhed omkring maritime ejerskaber gør det praktisk talt umuligt at sammenkæde registrerede ejere med de terrorister, der drager fordel af det. Det må være sandt, fordi vi ikke kan finde en legitim forbindelse.

Men tænk lige over det! Der er ingen grund til at antage at Osama bin Laden, på trods af at han måske har fået granatchok fra de tusind punds bomber der blev smidt ind gennem hans hoveddør i hans Tora Bora tilflugtssted, totalt har mistet sin fornuft.

Ville han virkelig binde hans kapital op i en flåde bestående af forældede tweendeckers bemandet med hans fanatiske tilhængere, som jo ikke er ubetingede eksperter i en sømands håndværk.

Det er sikkert, at på dette stadie ville hans venlige skibsmægler have taget ham til siden og forklaret mangfoldigheden af fordele på det internationale chartermarked.

Og lad os være helt sikre på dette - hvis du, som Osama bin Laden´s logistikekspert var kommet op med en sådan sindssyg plan som at sejle med dødbringende våben verden rundt, ville du blive sat ud til gribbene i Yemens ørken i løbet af ingen tid. Hvorfor sende dine våben i en rustspand, bedende til enhver nidkær havneinspektør og jævnlig maskinnedbrud fordi dine teknikere er hjemsendte bilmekanikere, når du kan leje containers?

Containere, på den anden side, vil garantere at deres varer kommer frem til den foretrukne destination med ekstraordinær præcision, indenfor den nærmeste time, hjulpet på vej af nogle af de mest effektive fragtskibe i verden.

Dette er den reelle bekymring som retfærdiggører alle de sikkerhedsforanstaltninger, som bliver sat i værk af USA og andre. Det er den frygt som er bagved de friske serier af dokumenter, de tidlig fremsendte manifester, understregende absolut nøjagtighed i beskrivelse af varer.

Det er ikke nær så sexet som terroristflåder eller Saddam´s store skibstransporter, men det kræver en komplet forandring i måden at anskue international handel. Præcision, omhyggelighed vil i fremtiden blive forlangt af enhver, der sender fragt, hvor der ellers har været slaphed, ubetænksomhed og dovenskab bland alt for mange lønslaver, der arbejder på shippingkontorer.

Det må ændre sig nu, men der må forblive overvejende forståelse for at et forsvar kan blive brudt. Terroristerne bestemte sig ikke for i nattens løb at placere højprofile angreb i USA. De arbejdede på deres planer i mange måneder. Frygten må være det, at til trods for alle foranstaltninger, vil der blive udarbejdet en detaljeret længerevarende plan, som vil betyde at masseødlæggelsesvåben vil blive importeret til USA, med perfekt dokumentation - nøjagtig ligesom terroristerne fra 11. september også havde gode papirer og intet spor som kunne alarmere myndighederne.

Lad os se det i øjnene, bare truslen af sådan en begivenhed får blodet til at fryse. Men hvis vi i større udstrækning kan fratrække de mere fantasifulde maritime tilbud, må spørgsmålet være hvorfor USA forbliver ubøjelig på spørgsmålet om søfarendes gruppevisaer og være så uhyrlige overfor fremmede søfarerer, der ønsker at gå i land i USA´s havne?

Der har ikke været nogen lempelse af restriktionerne på søfarere, som autoriteterne anser for at være en sikkerhedstrussel, og man må derfor anse, at en rejse til USA bør undgåes for enhver pris.

I de enkelte tilfælde, hvor en søfarer rømmer et skib, vil der opstå en hysterisk reaktion på trods af det faktum, at der altid har været et lille antal søfarere der har rømmet et skib i USA. Det var således, den amerikanske flåde blev bemandet.

Men afslutningen af gruppevisaplaner gør redere og skibsagenters position næsten umulig og normale bemandingsændringer er simpelthen ikke mulig, uden at hoppe igennem huller i regulativet. Det er både unødvendigt og upraktisk. 

Ingen synes at huske, at det ikke var fremmede sømænd som var ansvarlig for 11. september og der findes ingen offentlige beviser, som kan sammenkæde disse sømænd med maritim terrorisme af nogen som helst slags. 

Simpel menneskelighed og sund fornuft, som foreslår, at det kunne være nyttigt at bruge fremmede sømænd og deres øjne og øre på den gode side, ville kræve en revurdering af disse fjollede politikker, som unødvendigt skader så mange mennesker uden at forbedre sikkerheden overhovedet.

Hvor den virkelige trussel ligger: Containere så langt som øjet rækker i havnene i New York og New Jersey.

Any Comments ?