Artiklen er "rippet" fra Dansk Navigatørforening's website
Dør
søfolk på grund af livsstilen?
18/10/2002
af Ulrik
Kirk, afdelingslæge, Søfartsstyrelsen
I
Navigatør 8 er temaet Søfartsmedicin, og vægten er lagt på en beskrivelse af
det maritime sundhedsvæsen. I den anledning har man interviewet embedslæge i
Ribe Amt, Henrik L. Hansen (HLH). Af interviewet kunne man forfalde til at tro,
at søfarende er en samling overvægtige, tobaksrygende drukmåse med høj
risikoadfærd og deraf følgende selvforskyldt død som følge af kræft,
hjertestop og ulykker.
Behandlingssystemet
Det
maritime sundhedsvæsen er et behandlingssystem, helt parallelt til hvad man har
i land. Det træder i kraft, når nogen føler sig syge eller er kommet til
skade, hvilket jo desværre sker uanset forebyggelse – også i land! Vi
”luller os” således ikke ind i en tro om, at alt kan klares alene med dette
system, som det fremgår af interviewet med HLH. Vi tror ikke engang, at
systemet i sin nuværende form er godt nok til at klare de opgaver, det er
beregnet til. Det skal konstant udvikles og forbedres.
Alene i dette års første 3 første måneder har vi haft to forebyggelige dødsfald,
hvor årsagen skyldtes infektionssygdomme. For mig er de to dødsfald lige præcist
to dødsfald for meget.
De
søfarendes livsstil
I
virkeligheden ved vi ingenting om de søfarendes livsstil i dag.
For omkring 10 år siden blev der lavet en opgørelse fra Esbjerg, som viste, at
der blandt de søfarende, som kom til søfartslæge i Esbjerg, var en
overhyppighed af overvægt og rygning. Undersøgelsen er ikke anvendelig for
generelle konklusioner, fordi de undersøgte ikke var repræsentative for de søfolk,
der sejler på langfart. Undersøgelsens resultat kunne ligesåvel være et
udtryk for en særlig vestjysk kultur, en ”Nordsøkultur” eller en bestemt
firmakultur. Undersøgelsen er også for gammel til at sige noget om forholdene
i dag. I samfundet generelt er der de seneste ti år sket meget på livs-stilområdet,
hvilket antageligt også er smittet af på søfarende.
Hjertedødsfaldene
I
en anden undersøgelse kan man læse, at der blandt de søfarende fandtes et
stort antal hjertedødsfald. Konklusionerne var blandt andet, at der var noget
galt med livsstilen (tobak med videre). Dele af undersøgelsens konklusioner var
imidlertid problematiske og diskutable.
Forebyggelse
Søfartsstyrelsen
har ikke berøringsangst overfor forebyggelse. Jeg er enig med HLH i, at vi bør
være langt mere aggressive i forebyggelsen. Vi har imidlertid angrebet
problemerne i den rækkefølge, hvor der kan reddes flest menneskeliv hurtigst
muligt. Derfor har arbejdsmiljø, forebyggelse af ulykker, hurtig indgriben
overfor sygdomme og forebyggelse af smitsomme sygdomme haft højest prioritet i
de forløbne 10 år. Blandt andet er vi fra årsskiftet blandt verdens førende
med hensyn til forebyggelse, diagnostik og behandling af malaria. Med
”Handlingsplan 2005” tager vi ikke alene skridt til påvirkning af den
individuelle ”livsstil”, men også yderligere tiltag overfor de nok så
vigtige ”livsvilkår” i erhvervet.
Etik
Vi
må erkende, at søfarten stadig har en høj overdødelighed og at vi stadigvæk
ikke er gode nok. Hver gang der sker et dødsfald er det en dyb katastrofe for
den, det går ud over og for afdødes familie. Vi, der er ansat i myndigheden og
i forskningen, må derfor anstrenge os til det yderste for at finde de rette løsninger,
der kan beskytte de søfarende så godt som muligt. Samtidigt bør vi undgå at
stigmatisere en hel erhvervsgruppe på et tyndt grundlag.