Mit læserbrev til Søfart..
Om
våben til søs og våbensejladser..
Lad mig starte med at sige, at lov er lov, og lov skal holdes.
Lad mig samtidig slå fast, at våben i alle afskygninger burde forbydes. (Hvem
sagde Utopi?)
Det
er blandt andet derfor, at majoriteten af danske skibsofficerer, også
undertegnede, ikke mener at private våben om bord i
danske skibe er nogen god ide.
Dette
på trods af, at såfremt det modsatte havde været tilfældet, kunne
konsekvenserne af de utallige piratoverfald der har fundet sted mod danske skibe
de seneste år, måske være væsentlig mindre.
Da
jeg selv sidst blev overfaldet, december 1998 i Barranquilla,
Colombia, er jeg ganske sikker på, at den jeg fik på hatten, da jeg stoppede
pirater i at stjæle vore redningsflåder,
kunne ha’ været undgået såfremt, jeg havde haft andet, at forsvarer
mig med end de bare næver.
Her
snakker jeg udelukkende om private våben, som myndighederne i de
mange lande vi anløber, for
øvrigt stiller sig meget uforstående overfor at vi ikke
har.
Med
hensyn til våben og ammunition om bord, som legal last på danske skibe,
stiller sagen sig for mit eget vedkommende imidlertid ganske anderledes.
Så
længe der ikke er nogen embargo mod modtageren eller modtagerlandet og så længe
gældende lovgivning i Danmark ikke forbyder det, og lasten samtidig er
deklareret og stuvet om bord i henhold til IMO’s regelsæt (nyeste version er
i dag et tre binds opslagsværk på ca. 1000 sider) kan jeg ikke se, at der er
noget forkert i at transporterer det.
Jvf. de mange hundrede tons ammunition
og våben jeg selv og
mange andre gode danske sømænd var med til at flytte for Koalitionen fra Middelhavet til
Den
Persiske Golf og Røde Havet under "Den Tredje Verdenskrig". (Saddam
Hussein mod resten af den civiliserede verden).
Om at Male:
Da jeg for første gang, for snart mange år siden, rendte ind i ”Name-Change”
problematikken var jeg naturligvis noget skeptisk; for det første fordi jeg syntes,
at skibets navn var fint nok, og for det andet havde jeg dengang ikke rigtig
indset, at alt i denne verden var og er styret af politik.
Men da jeg så fik begrundelsen af min daværende reder og andre, var jeg
overhovedet ikke i tvivl om nødvendigheden af at gøre hvad vi gjorde.
Grunden til, at danske og massevis af andre landes skibe der sejler i fri fart, altså
skibe der beskæftiger sig med sejlads på skiftende havne, forandrer navnet ved
anløb af Israel er, (godt nok temmelig indirekte) Hr.Berlau’s skyld.
Hans revolutionære ”kammerater”, der jo også færdes og har deres gang langs
havnekajerne i Israelske havne, rapportere nemlig om navnene på de europæiske
skibe der anløber disse havne. Bl.a. til et kontor, (Jeg har HØRT at det
ligger i Holland, andre siger det ligger i Syrien).
Hvad rapporterne skal bruges til ved jeg ikke, men jeg har vel, som Hr.Berlau, lov til at gætte.
Jeg kan jo høre og læse på Hr.Berlau’s udtalelser til de Tv-stationer og
aviser, der i øjeblikket lader sig trække rundt i manegen af ham, at han ihvertfald
tilsyneladende har ret gode forbindelser i regionen, siden han mener at vide, at
ammunition og våben
transporteret på danske skibe, og afleveret til, af den danske stat
anerkendte regeringsrepræsentanter i forskellige lande, muligvis vil
blive brugt af, hvad var det nu han sagde? "Hr.O.Bin Laden?"
Og den ovennævnte indrapportering finder sted, hvad enten man laster Jaffa appelsiner eller losser
Tv apparater, alt kan nemlig bruges, til det erklærede Berlau'ske formål, at gøre
livet surt for de formastelige sømænd og skibsredere, der ikke deler Hr.Berlau’s filosofiske univers.
Om at skrive Logbog :
Hvis de i TV2 nyhederne havde vist hele telexen og uden overstregninger, ville man
kunne ha’ set, at grunden til ikke at skrive afgangshavnen, ikke havde noget med
våbetransport at gøre, men blot for at forhindre at skibet senere skulle
komme i vanskeligheder ved anløb af havne i blandt andet Libyen og Syrien, hvor
skibets logbog nøje bliver gransket, udelukkende for at checke om skibet på et eller andet
tidspunkt har været i en israelsk havn.
Hvis dette er tilfældet, bliver skibet nemlig af politiske grunde arresteret og besætningerne
midlertidig fængslet.
Jeg er personligt blevet bedt om at skulle præsentere og fremvise logbøger for de sidste 3 år .
Ingen ved deres fulde fem, skriver så meget som et eneste ord om Israel i deres logbøger
hvis der er blot den mindste mulighed for at skibet senere skulle anløbe rabiate
arabiske havne, en mulighed der forøvrigt altid eksisterer.
Ved et anløb af Latakia i Syrien, havde jeg en filippinsk kok der, måske lidt naivt, forsøgte at
sende et fødselsdagskort til sin søster, der på daværende tidspunkt opholdt sig i Israel.
Resultatet var, at skibet blev tilbage holdt i dagevis af de syriske myndigheder
Det er sådanne incidenter man forsøger at garderer sig imod, ved at skrive at man kommer fra
Port Said og ikke… you name it!
Med venlig hilsen,
Kaj A Jensen,
Min adresse i Skagen,
Indtil 22.12.02 fører af M.s Karin Cat.
Nu arbejdsløs.
Ps.. Det er for øvrigt ikke første gang Hr. Berlau og
"kammeraterne" fører sig frem med de "politiske rigtige meninger".
Jeg fandt lige et gammelt notat fra APK2000/netavisen. Det man kan læse i det notat, må man da
give røde ører hvis man er socialdemokratisk eller radikal politiker. -
Men man har jo selvfølgelig
et standpunkt til man tar' et nyt... Ikke?
