Folk er bange for at blive fyret og blacklistet
Sekretariatschef i Maskinmestrenes
Forening,
Henrik Amdi Madsen afleverede et meget kritisk og konstruktivt
indlæg på temadagen om arbejdsulykker.
Sidst i november 2000 havde jeg en
rundbordssamtale med en gruppe maskinchefer fra forskellige
danske rederier. Vi talte om arbejdsmiljø og sikkerhed om bord i
danske skibe. Vi drøftede hviletidsbestemmelserne. Gruppen
fortale, at det ofte er meget svært for dem at overholde
reglerne for hviletid. Tit og ofte fandt de det nødvendigt at
arbejde mere, end de måtte på f.eks. nogle bestemte
ruter. Deres oplevelser er, at hvis de holder stejlt på, at
reglerne skal overholdes så de f.eks. må tilbageholde
skibet eller kræve flere folk om bord, ja, så vil det få
alvorlige personlige konsekvenser for dem. I værste fald vil de
blive fyret og black-listet.
Sådan indledte sekretariatschef i Maskinmestrenes Forening,
Henrik Amdi Madsen, da han talte ved temadagen om arbejdsulykker
i den danske handelsflåde. Han lagde bestemt ikke fingrene
imellem. Tværtimod slog han kraftigt i »bolledejen«. Han
gjorde op med det, han karakteriserede som fine
hensigtserklæringer, der ikke førte til noget konkret og
opfordrede til, at alle involverede satte sig for at skabe en
vision for forbedring af arbejdsmiljøet over de næste fem år,
en vision, der for alvor kan ændre på forholdene.
Lang vej til
»kvalitetsshipping«
Der er lang vej endnu, før dansk søfart kan
leve op til tankerne bag det, Søfartsstyrelsen kalder
»Kvalitetsshipping«. Tænk hvis holdningen er: »Ingen
forandringer her vi bliver bare fyret!«. Og selvom ingen
kan eller vil give konkrete eksempler på én, der
er blevet fyret for ikke at overholde reglerne, så eksisterer
der altså en myte, som hvis den er udbredt ikke er
befordrende for hverken udviklingen af arbejdsmiljøet om bord i
danske skibe eller for den »forretning«, som skal drives, sagde
Henrik Amdi videre og påpegede, at han desværre ikke hverken
kunne konstatere eller dokumentere, at antallet af egentlige
arbejdsulykker i maskinrum er faldet i de seneste 10 år. Og selv
om vi heldigvis kan konstatere, at antallet af arbejdsbetingede
høreskader fra støj i maskinrum er faldet i samme periode, så
er der stadig nok at tage fat på.
Kald tingene ved deres rette ord:
- Vi befinder os tilsyneladende i et meget følsomt
erhverv. Selv om det er stærke mandfolk og kvinder, der udgør
rygraden i dansk skibsfart så er man meget følsom
ja måske nærmest berøringsangste.
- Og her tænker jeg specielt på erhvervets arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.
- Indtil videre er vi nemlig ikke nået så forfærdelig meget længere end til blot at tale om, at psykisk arbejdsmiljø er et kedeligt ord. Hvorfor? Fordi vigtige nøglepersoner i erhvervet ikke bryder sig om »ordet« de vil hellere tale om »trivsel«.
- Og det vil de, fordi de tror, at vi, der taler om psykisk arbejdsmiljø, vil angribe dem på deres ledelsesret. Men det er slet ikke det, vi vil! Det, vi derimod gerne vil, er at udfordre dem på deres ledelsespligt. Tænk hvis vi kunne nå så langt, at vi kunne blive enige om, at når vi taler om psykisk arbejdsmiljø, så er det rent faktisk også det, som det handler om.
- Lad mig understrege: Trivsel er ikke det samme som psykisk arbejdsmiljø, sagde Henrik Amdi Madsen videre og opfordrede alle involverede parter til at beslutte sig for en vision!
Vi kunne godt tænke os, at vi i fællesskab fik formuleret en vision fik en ledestjerne for et bedre arbejdsmiljø til søs i de næste 5 år. En vision som alle relevante parter kan komitte sig på.
- De nøglepersoner der p.t.
sidder og arbejder med arbejdsmiljø til søs på højeste niveau
specielt i rederierne, Danmarks
Rederiforening,
Søfartsstyrelsen, de søfarendes organisationer og i
Søfartens
Arbejdsmiljøråd
har et meget stort ansvar for, at der formuleres nogle
fælles visioner, og at der fastlægges nogle konkrete og
operationelle mål for, hvad det er, man gerne vil på det her
område.
Klare udmeldinger:
- Hvis det skal nytte noget, så skal de ansvarlige
melde klart ud, så alle i erhvervet forstår, hvad der bliver
sagt. Det er ikke nok med fine hensigtserklæringer, med
forskellige politiske manifestationer malet hen over papiret.
- Nej, vi skal være konkrete med problemerne og konkrete med forslagene til løsninger, som effektivt kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet og dermed trivsel, motivation, engagement hos de ansatte.
- Noget der selvsagt også i sidste
ende vil kunne medvirke til at forbedre konkurrenceevnen for
dansk søfart, fortsatte han og kritiserede
rederiforeningen for at give sine medlemmer det indtryk, at det
går ufatteligt godt med arbejdsmiljøet:
Hvad siger medarbejderne?
Vi hører rederne sige, at de er nået langt
med at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø til søs der
er både APV og ISM. Men hvad mener de, der arbejder på om bord
på skibene?
Henrik Amdi Madsen sagde, at Maskinmestrenes
Forening ønsker at deltage aktivt et forløb:
Vi ønsker, at erhvervet udarbejder en samlet
vision og nogle klare operationelle mål for forbedringer af
arbejdsmiljøet til søs i løbet af de kommende 5 år.
- Det skal være en vision og nogle mål, der medfører, at vi virkelig flytter os fra det niveau, hvor vi er nu og hvor vi har været de seneste år. Vi skal være ambitiøse! Vi skal tro på, at det nytter!
- Og vi skal turde være et forbillede for resten af verden. »Der skal kæmpes nye kampe og erobres nye territorier«.
- Vi ønsker ikke en vision, der blot er en forkromet hensigtserklæring, der handler om at implementere direktiver og så i øvrigt blot ændre i datoen på gamle handlingsplaner.
- Vi ønsker, at der skal arbejdes grundigt med at få formuleret den gode vision som alle ledere og medarbejdere i erhvervet ved, hvad betyder, og som hver eneste ansat kan forstå og se en mening med.
- Vi ønsker, at alle analyser og undersøgelser på området koordineres, så de kan bruges som grundlag for at gøre tingene bedre.
- Løsrevne projekter vil næppe
blive brugt til at forbedre ret meget konkret for de søfarende.
Det bliver meget let til en akademisk øvelse til særlig glæde
for de, som har arbejdet med projektet.
Besætningerne skal inddrages
- Vi ønsker, at besætningerne inddrages langt mere i arbejdet med at forbedre forholdene om bord i skibene.
- Der kan ikke gennemføres reelle forandringer i driften og hverdagen, hvis ikke alle medarbejdere føler et ejerskab føler, at de er en vigtig del af forandringerne. Metoden eller vanen med at sende en besked ud på telex eller en e-mail med en instruks om at: »Nu gør vi sådan!« lever stadig i bedste velgående.
- Men det er altså værdifuldt at indhente viden og ideer fra medarbejderne. Hver eneste én af de gode ideer og overvejelser, som alle de ansatte har, skal frem i lyset og der skal følges effektivt op på dem.
- Derfor bør der etableres et system, der kan håndtere skriftlige forbedringsforslag, og det gør ikke noget, at det kan ses på hyreregnskabet, når der er gjort en ekstra indsats for at forbedre arbejdsmiljøet såvel det fysiske som det psykiske.
- Vi ser gerne, at der udarbejdes et system, som vi kender det inden fra f.eks. off-shore og flyindustrien. Der bør kunne etableres lønsystemer eller bonusordninger, der understøtter den adfærd der lægges vægt på fra rederiets side, sagde Henrik Amdi Madsen og afsluttede:
- Hvem er det egentlig, der skal løse arbejdsmiljøproblemerne?
- Svaret må være, at det i sin yderste konsekvens er rederiet og mandskabet på skibet, der i et godt samarbejde skal løse opgaven.
- Men lederne om bord på skibene har brug for en professionel opbakning fra rederiet, fra Søfartsstyrelse, fra Søfartens Arbejdsmiljøråd og fra organisationerne.