Ms AnneMette af Odense..OXLV..

Rederiet Johannes Sørensen, Odense..

499 Brt. Lastede 1300 tons. Bygget på Svendborg Værft..

Jeg var der mange gange, men mønstrede første gang på Hanstholm Red d.20.01.1977.

Den sejlede på det tidspunkt i timecharter mellem Spanien / Portugal for Fred Olsen Line i Oslo. Efter ca 2 mdr. ombord, var jeg så uheldig at falde på dækket og få et mindre brud i højre fod, og måtte derfor rejse hjem fra Oslo, men var dog tilbage igen først i marts samme år.

Skipperne jeg havde der, kommer her og i kronologisk rækkefølge: Klemmen Hyrup fra Orehoved. Henning Trøjsgård fra Holsterbro, som jeg jo kendte fra Fionia. Derefter kom Ulf Sørensen fra Ålborg, som vel nok er den skipper jeg har haft det bedst med, og forøvrigt ham der lærte mig hvad det vil sige at sejle med coastere.

Han har senere købt part i coasteren ms.Danstar, som han selv sejler med.. Ulf var den faste skipper på Anne Mette og blev afløst af Alex Jensen fra Hals og Willy Olsen fra Korsør. Jan Lydeking Hermansen, jeg mener han boede på Fyn, afløste også en enkelt gang.

AnneMette er nok det skib der har betydet mest for mig i min karrierer til søs, det var bare SKIBET,

Af de mange besætningsmedlemmer jeg mødte der i løbet de fire år jeg var der, husker jeg nok specielt maskinchefen, Erik Pedersen der boede i Strib tæt ved Silkeborg. Første gang jeg mødte ham i 1977, var han gift og havde to sønner som han talte meget om. Sidste gang vi sejlede sammen var han blevet skilt og havde bosat sig i Grindsted.

Jeg mønstrede sidste gang af fra Anne Mette i Suez d 23.08.1983..

Skibet blev solgt til Italien kort tid efter..

End of story..

 

UPDATE den 17.12. 2013:

Den 12 december 2013 modtog jeg en "mail" fra min gamle ven Svend Erik Sinnerup, hvori han henledte min opmærksom på en artikel fra websitet : maritimedanmark.dk

Citat fra artiklen:

Våbenskib med dansk fortid sunket .

Våbenskibet "Nour-M", der i sidste måned blev opbragt af de græske myndigheder for forsøg på illegalt at smugle våben til Syrien, er sunket i en havn på den græske ferieø Rhodos. Skibet er identisk med den tidligere danske coaster "Anne Mette".

Skibet sank efter at det, - hvad der også fremgår af video-klippet herunder, - blev total skadet i forbindelse med en storm.

Om bord på skibet, der i dag er indregistreret i Sierra Leone, befandt der sig fortsat 56 containere indeholdende store mængder af ammunition og 20.000 Kalashnikov geværer.

De græske myndigheder var kort før skibet sank, nået frem til en erkendelse af, at våbenlasten ikke var ulovlig, idet skibet - som oplyst af besætningen - var på vej til Libyen og ikke som antaget Syrien.

En tur på havnens bund vil dog næppe gavne hverken de mange våben eller ammunitionen.

Det 41 år gamle fragtskib var ifølge skibets papirer på vej fra Ukraine til Libyen, da det blev bordet af den græske kystvagt i nærheden af øen Imia. Den græske kystvagt eskorterede efterfølgende skibet til Rhodos.

"Nour M" blev ifølge Maritime Danmarks skibsfartsekspert Bent Mikkelsen leveret i august 1972 fra Svendborg Skibsværft (nybygning nr.141) til Johannes K. Sørensen i Odense. Solgt fra Odense i 1984 og har siden sejlet under et utal af navne.

Besætning befandt sig om bord kort inden det sank, men efter billeder at dømme i nogen grad plyndret for gear.

Citat slut..

Her er 3 YouTube clip der viser hvad der skete..:

Klip 1

Klip 2

Klip 3

 

 

 

Tilbage til siden med mine skibe