I
de sidste 10 år er der inden for Søfartserhvervet gennemført adskillige
nationale og internationale tiltag – alle med det formål at styrke sikkerhed
og sundhed til søs. Men IMO-regler og ILO-regler har gjort det vanskeligt for
skibsføreren at bevare overblikket.
Kravet om gennemførelsen af et system for sikker skibsdrift (ISM) har krævet
en stor administrativ indsats fra både rederier og skibsbesætninger. De nye
krav til kontrol af STCW medfører en øget administrativ belastning for skibsførerne,
hvoraf nogle i forvejen har nok papirarbejde.
Fokus
på arbejdsmiljø
Også
vedtagelsen af EU’s Arbejdsmiljødirektiver har betydet, at der i dag er mere
fokus på arbejdsmiljøet generelt, herunder besætningernes sikkerhed og
sundhed. Hvilket igen har betydet øget administrative byrder for skibsførerne.
Kravene om arbejdspladsvurdering (APV), vurdering af tekniske hjælpemidler
(maskiner) og personlige værnemidler – samt kravene om gennemførelse af særlige
foranstaltninger ved håndtering af kemiske stoffer og materialer og ergonomiske
belastninger har for de fleste rederier og besætninger betydet et
”stilskift” i forhold til administrationen af det tekniske regelværk med
klare og tydelige specifikke regler. Jo, der er nok at se til, og udformningen i
direktiverne er sjældent på et sprog, der umiddelbart forstås af sømanden.
Ifølge kontorchef Ole Lyngenbo, Søfartsstyrelsen, har EU’s direktiv om ”lægebistand
om bord i skibe” (medicinkister) har vakt frustration i en del rederier og på
skibene, men der har dog også været lyspunkter, idet mange sygdomsbehandlere
har været tilfredse med det nye nationale behandlerkoncept og den deraf følgende
uddannelse, hvor Radio Medical overtager det lægelige ansvar for behandlingen
af de alvorlige sygdomstilfælde og ulykker til søs.
Administrativt
bøvl
Søfartsstyrelsen
har taget den kritikken af ”det administrative bøvl”, alvorligt, og har
derfor igangsat et projekt om ”administrative lettelser for besætningen”.
Formålet med projektet er, at kortlægge de administrative belastninger og
eventuelt pege på lettelser – uden at niveauet for sikkerhed og sundhed på
skibene forringes.
Styrelsen har fremlagt en rapport om problemerne og selvom rapporten beskriver
belastende administrative forhold for besætningerne, bør det understreges, at
styrelsen mener aktiviteterne for "et bedre arbejdsmiljø til søs"
allerede har båret frugt, idet der ikke er tvivl om, at aktiviteterne til
reducering af fx besætningernes udsættelse for sundhedsskadelige kemiske
stoffer på specielt de større skibe har givet et løft.
Styrelsen har dog endnu ikke kunnet dokumentere en overbevisende effekt af
aktiviteterne fx i form af en reduktion af hyppigheden af dødsulykker ved
arbejdets udførelse eller ved søulykker. Denne type af ulykker sker for det
meste i de små skibe, som derfor repræsenterer et særligt indsatsområde.
Samordning
af APV og ISM
APV-arbejdet
opfattes som tungt og bureaukratisk. Arbejdsmiljømanualen fra Søfartens Arbejdsmiljøråd
udfyldes af de fleste mere som en "tvangshandling for Søfartsstyrelsens
skyld" og anvendes kun af enkelte som et nyttigt værktøj i
forebyggelsesarbejdet. Grænserne til ISM-arbejdet er ikke tydelige, og der
forekommer et ikke ubetydeligt "dobbelt bogholderi". Styrelsens
"automatiske krav" på APV-området ved fx kampagnesyn virker unødigt
bureaukratiske – specielt hvis de væsentligste materielle arbejdsmiljøforhold
er i orden.
Styrelsens forslag til lettelse:
De fleste skibe har ISM. Samordning af ISM og APV kan være en administrativ
lettelse på skibene, da besætningen slipper for at administrere to systemer.
Det nuværende samarbejde mellem råd og styrelse om afgrænsning mellem
funktionskrav i
regelværket og udarbejdelse af branchevejledninger, der fungerer som
acceptniveau, udbygges og fremskyndes (om muligt). Foreløbigt er der udarbejdet
branchevejledninger om fald-sikring og lokaludsugning.
Sprog
Arbejdet
med at udarbejde og ajourføre APV'er, arbejdspladsbrugsanvisninger og øvrige
arbejdsinstruktioner på både dansk og arbejdssproget (hvis det er andet end
dansk) er omfangsrigt og belastende.
Styrelsens forslag til lettelse:
Det foreslås, at det "automatiske krav" om, at anvisninger og
instruktioner også skal foreligge på dansk, erstattes af, at "besætningen
skal kunne læse anvisninger og instruktioner i et sprog de behersker”.
Møder
i sikkerhedsorganisationen på mindre skibe
Dele
af erhvervet oplever møderne i sikkerhedsorganisationen på de mindre skibe med
efterfølgende referatskrivning som unødigt bureaukrati. Man går i forvejen op
og ned ad hinanden dagen lang og kan udmærket koordinere sikkerhedsarbejdet løbende.
Styrelsens forslag til lettelse:
Det foreslås, at sikkerhedsmøderne og udarbejdelsen af referaterne herfra i de
mindre skibe med en sikkerhedsbesætning på mellem fire og seks kan erstattes
med fx månedlige runderinger efter særlig checkskema. Søfartens Arbejdsmiljøråd
udarbejder et (kort) checkskema til brug for runderingerne.
Styrelsens
synspraksis på arbejdsmiljøområdet
Styrelsens
synspraksis ved fx kampagnesyn opleves af nogle af besætningsmedlemmerne og
rederierne som omfattende - grænsende til "det nidkære". Indimellem
beskrives tilfælde af uensartet synspraksis – eksempler på "kæpheste"
forekommer. Der er kritik af anvendelsen af funktionskrav frem for metodekrav -
som er lettere for besætning og rederi at efterkomme.
Styrelsens forslag til lettelse:
Om kritikken af uensartet synspraksis, har styrelsen 1.februar 2002 taget et nyt
kvalitetsstyret og IT-baseret synsværktøj (SynsService) i brug. Selv om
styrelsen gør sit yderste for at reducere uensartet synsudøvelse, vil der –
al den stund der er tale om individuelle skøn og forskellige konkrete forhold
ombord i det enkelte skib – fortsat kunne gives eksempler på uensartethed.
Styrelsen kan kun anmode besætning og rederi om at gøre opmærksom på sådanne
forhold (konkretisering af problemerne) med henblik på den løbende forbedring
af synspraksis
Koordinering
af ”skibsbesøg” i havn
Besætningerne
oplever havneophold som belastende, fordi de dels har travlt med lastning/
losning – dels fordi de bliver "overfaldet" af forskellige former
for "ukoordinerede" synsaktiviteter fra charterer, klasseselskaber,
forsikringsselskaber og nationale myndigheder.
Styrelsens forslag til lettelse:
Når det gælder passagerskibe, hvor styrelsen selv både gennemfører
ISM-auditering og fornyelsessyn en gang årligt og måske også gennemfører kampagnesyn
på flåder, arbejdsmiljøsyn, klassekontrol, deltagelse i et EU syn mv., vil
styrelsen snarest forbedre koordineringen af disse synsaktiviteter.
Når det gælder lastskibe, ser styrelsen kun en mindre del af disse skibe ved kampagnesyn.
Her er det vanskeligt for styrelsen – formentlig umuligt – at tilpasse
tidspunktet, idet man sjældent har mulighed for at vide, hvor skibene befinder
sig.
Tilpasset
tilsynssystem
Styrelsen
er i øjeblikket i gang med overvejelser om etablering af "et tilpasset
tilsynssystem". Systemet er baseret på filosofien om, at styrelsen må
bruge sine ressourcer der, hvor de gør størst gavn.
Dette vil betyde en administrativ lettelse for de besætninger og rederier, der
"ligger i den gode ende" – men selvfølgelig også en øget
administrativ belastning for de besætninger og rederier, der har problemer med
niveauet for sikkerhed og sundhed.
Systemet omfatter ikke kun arbejdsmiljømæssige forhold, men i ligeså høj
grad det skibssikkerhedsmæssige område.
Styrelsens håber, at man med de nævnte forslag til administrative lettelser imødekommer
de mest kritiserede irritationsmomenter på arbejdsmiljøområdet uden, at
niveauet for sikkerhed og sundhed forringes på skibene.
Styrelsen opfordrer til, at skibsbesætningernes og rederiernes overvejelser om
øvrige spørgsmål viderebringes til styrelsen, så de kan påvirke synspraksis
og regeldannelse.
Stadig
indviklede regler
Trods
planen om administrative lettelser, er det stadig indviklet at drive skibsfart i
Danmark, hvad nedennævnte skrivelse vidner om. Ifølge faglig sekretær i Dansk
Navigatørforening, Peter Hansen, er de administrative byrder et stort problem
for især mindre rederivirksomheder.
Revision
af vejledning nr. 1 af 25. januar 2001 om ISM certificering i henhold til koden
for sikker skibsdrift
I kapitel 7, afsnit 7,1 erstattes 4. afsnit af følgende tekst:
Der bør ligeledes findes en beskrivelse af rederiets generelle procedurer for
sikring af sikkerhed og sundhed om bord i skibet. Følgende procedurer bør
udarbejdes:
• Procedure for organisering af sikkerhedsarbejdet om bord (§16 uddannelse,
dagsorden til møder i sikkerhedsudvalget, diverse checklister for sikkerhed og
sundhed om bord).
• Procedure for indkøb af tekniske hjælpemidler (maskiner og udstyr),
personlige værnemidler, kemiske stoffer og materialer.
• Procedure til sikring af forskriftsmæssig sundhedstjeneste om bord
(sygdomsbehandleruddannelse, ajourføring af medicinkisten med Radio Medical
mv.).
• Procedure for APV arbejdet om bord.
• Procedure for udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) ved brug af
kemiske stoffer/materialer.
